Sommerjulestemning!

Har du prøvet at skabe julestemning i hedende varme? – Det har jeg og mine 4 muzungu-venner. For tre dage siden var det den første december og vi gjorde alt, hvad der stod i vores magt for at skabe den bedste julestemning! Og det lykkedes ud over alles forventninger!

Kl. 8 lå jeg i sengen. Jeg hørte Mathilde og Line snakke om, at vores nøgle var væk. Jeg vendte mig om på den anden side, da det slog mig: ”Heidi og jeg glemte at låse efter os, da vi havde været i farmens shop dagen før! Jeg sprang op, men vi kunne ikke finde den. Da jeg så tog mig tid til at kigge mig omkring, opdagede jeg det fine morgenbord, som Mathilde og Line havde sørget for. Der var boller, varm kakao, nutella (som Mathilde og jeg for laaang tid siden købte specielt til denne dag, som en lille surprise til de andre), youghurt, kalenderlys, spejlæg, julemusik og dejlige mennesker! Bedre kunne den første december ikke starte!

Efter at have indtaget denne herlige decembermorgenmad var vi klar til kirkebesøg i Pastor Vincents (Ham der også ejer Cornerstone School) kirke. Med vores fine kjoler (og Jacobs skjorte)  drog vi af sted på bodaboda til den meget lille og fattige kirke.

Udenfor kirken mødte vi en lille gruppe børn, hvor iblandt jeg pludselig kunne se to piger fra min P1 klasse! Hvor var det skønt at se dem igen!

Pastor Vincent var ikke kommet endnu, men da gudstjenesten begyndte, gik vi ind. Der var ikke mange derinde, men vi stillede os som alle andre. Den første halvanden time var der skiftevis lovsang med trommespil og bøn, som vi intet forstod af. Vi gjorde bare som de andre; klappede når der blev sunget, stod når der blev stået og bad når der blev bedt. Med tiden kom der flere og flere. Specielt kom der flere børn. Der var virkelig mange! Pludselig hørte jeg mit navn blive sagt bagved. Jeg vendte mig, og der sad endnu en fra min P1 klasse med hendes storesøster, og på samme række sad en af drengene fra klassen! Åååhr, de kære elever! Hvor jeg dog savner dem!

Så gjorde Pastor Vincent sig klar til at prædike. Det havde vi alle været meget spændte på, da han til dagligt ikke er en mand af mange ord. Men vi blev overraskede! Det lyste ud af ham, og man kunne mærke hvor meget han brændte for det han sagde. Først var vi lige ved at være bange for, at ingenting ville blive oversat, men så kom en lærer, Herbert, fra skolen over og oversatte. Dejligt! - og hvor er det lang tid siden, at jeg har fået så meget ud af en prædiken hernede som denne! Vi blev mindet om at følge Jesus helhjertet og ikke bare udadtil. 

Efter gudstjenesten spiste vi ved Pastos Vincent, hvis hus virkelig var stort! Og så havde de fjernsyn! Det er virkelig sjældent vi ser det! Hans kone havde ikke været i kirke. Sikkert fordi hun skulle forberede mad til os. Og jeg siger jer; hun havde også forberedt mad! Masser af mad! Og masser af lækker mad! Det var virkelig godt, men man kan også næsten få det helt dårligt over det, for det var virkelig et fornemt og meget dyrt måltid for dem. Der var matoke, krydret ris, kød i g-nutssovs, hønsekød, krydret spaghetti, tre forskelligt tilberedte slags kål, passionsfrugtsjuice og til sidst frisk ananas. Det var virkelig vildt! Og ikke nok med det, fik vi også en hel pose med eggplants, advokadoer og to ananas med hjem!

Endnu mere fornemt var det, fordi vi hver fik en "dobbeltpakke". Der var kød i g-nutssovs i den ene og hønsekød i den anden. Begge var pakket ind i bananblade, som skulle holde det varmt. Så åbner man sin "pakke" og spiser det sammen med alt det andet, som man har en anden tallerken til. Fornemt det var det!  

Hjemme mødte vi Paul og Mike, de to drenge som arbejder her. Mike fortalte, at han var syg, så vi fik givet ham en panodil og inviteret dem begge ind til at slappe af og 

se film. Imens fik vi hurtigt overstået julerengøringen, så vi kunne komme i gang med julehyggen hurtigst muligt.

Da det jo var første søndag i advent, kastede Heidi og jeg os straks efter rengøringen ud i projekt adventskrans, mens de andre flettede stjerner og hjerter. Vi satte kursen mod bananplantagen og hentede bananblade. Vi placerede os på et tæppe, i græsset, i den herlige brændende sol. Her forsøgte vi, med lidt besvær pga. de meget stive og bølgepapagtige blade, at lave første step i vores adventskrans.

Vi gik så endnu en tur i bananplantagen, for at hente to store grønne bananblade samt nogle mindre grene med grønne blade. Så gik vi i krig igen! Her ses vores næste step, de store grønne bananblade:

Og det tredje:

Så kom problemet! Hvordan i al verden sætter vi lys på? Bum, bum, vi lagde hovederne i blød og fik udfordret vores kreative evner! Men vi fandt en løsning! Hvorfor ikke holde fast i bananbladetemaet? Vi tog da bare stilken fra bananbladene, lavede hul i, og så passede det der perfekt til lysene! Se bare her:

Og så fik vi det færdige resultat:

Projekt adventskrans fuldført over forventning: Det ligner jo næsten en dansk adventskrans – altså bortset lige fra alle bananbladene! 

Og hvad skal man selvfølgelig have at spise den første december? Her bør alle kunne svare rigtigt! – JA! Lige præcis! Risengrød! Smarte Line havde taget grødris med fra Danmark, så jeg gik i krig:

Og hvordan nyder man på bedste måde risengrøden den første december? Her bør alle igen kunne svare rigtigt! – JA! Lige præcis! Til et afsnit Pyrus efterfulgt af et afsnit Jesus&Josephine! Så med adventskrans og kalenderlys så vi to alt for korte afsnit julekalener! Det var bare for hyggeligt!

Så var vi klar.

Herefter ville Mathilde og jeg lige fuldende dagen 100 %. Det slog os at vi ikke har nogen lågejulekalender, så vi arbejdede på projekt lågejulekalender til kl. 2 om natten, hvor vi indså, at vi nok helle måtte fuldføre projektet næste dag.

Tegningen er lavet ved at vi skiftevis tegnede en streg, så der er mange underlige og meningsløse ting. Men det var sjovt!

Alle gik vi i seng med en følelse af at have haft en utrolig god første december! Det kunne simpelthen ikke have været bedre! – Jeg håber også I nød dagen!