Hønselort og majs!

Vi vil gerne opleve så meget af Uganda som overhovedet muligt i vores 4 måneder. En aftale med Pontiano, om at han siger til så snart vi kan hjælpe med et eller andet på farmen, i kirken eller andre steder, hjælper os fx med det. Denne aftale har for nylig medført, at vi har rørt tørret hønselort og sået majs på Ugandisk vis.

Pontiano lånte for nogle dage siden to tyre til at plove marken med. Her i Uganda har de nemlig ingen traktorer eller lignende til markarbejdet, så det foregår på gammeldags manér i stegende hede!

Vi var med i marken i to dage nogle timer ad gangen. Den første dag gødede vi marken. Det foregik ved, at vi smed store håndfulde tørret hønselort i bunker med ca. to fødders afstand i plovfugerne. Med en god portion positiv indstilling og godt humør blev det både sjovt, hyggeligt og ikke mindst lækkert, på trods af, at vi svedte i varmen og blev utrolig beskidte, da hønselorten støvede forholdsvis meget.

To dage efter skulle majsene sås. Vi fik hver en tørret majskolbe, som vi pillede majskornene af, håndfuld efter håndfuld, mens vi smed tre korn ad gangen.

Efter os fulgte nogle drenge med store hakker. De sørgede for at jord, majskorn og hønselort blev blandet.

Umiddelbart lyder det måske ikke som en lang proces, men når det skal gøres på en hel mark, som altså er okay stor, tager det godt nok sin tid!

Nu har vi været med til at så majsene, så nu glæder jeg mig bare til, at de begynder at spire og gro! Det er jo ekstra sjovt at se, når man selv har været med til at plante dem. John og Francis, som arbejder for Pontiano, fortalte os, at de om ca. 3,5 måneder vil være klar til høst. Altså hvis vi er heldige, kan vi liiige akkurat nå at smage dem! Det kunne være fedt!

For os var det sjovt og spændende at prøve, men man glemmer nemt, synes jeg, at det faktisk er deres hverdag. Det er helt normalt for dem, og det er det de, og mange andre, lever af. Det er langt over halvdelen af den Ugandiske befolkning, der lever af landbrug. Derfor er de også meget afhængige af regnen. Hjemme i Danmark bryder de fleste sig ikke om regn. Mange af os er utrolig glade for solen, hvilket også et par gange har fået mig til at sige ”åh nej” til at det regner. Her er det hver gang hurtigt blevet forklaret mig, at de er meget meget glade og taknemmelige, når regnen kommer – så kan deres planter nemlig gro. Så er det fuldstændig ligegyldigt, at man skal stå strandet to timer under et lille tagudhæng på vejen hjem, pga. regnen. Og by the way, når jeg siger regner, er det altså ikke, som når det regner i Danmark. Det er virkelig regn! Regn så det gør en forskel! Vandet drøner af sted i vejkanten og ned af de røde veje, mens flere biler holder ind til siden.

Dette er også et af mange uganderes store bedeemner; at regnen må komme, for hvis den ikke gør, går det hårdt ud over deres økonomi og levevilkår.

Det var meget spændende at være med til at gøde og så på deres måde, men det gav også et bemærkelsesværdigt og tankevækkende indblik i deres hverdag – det er altså hårdt og nedslidende arbejde hver eneste dag!